Jollesejlads i Nappedam

Nappedam Jolleafdeling byder nye og erfarne jollesejlere velkommen. Hvis du er mellem 8 og 18 år og har lyst til at sejle, er her rigtig gode muligheder for at lære at sejle jolle i dejligt selskab med andre børn og unge og med hyggelig bistand fra dine og andre forældre. Vi sejler i trygge rammer i den lille Egens Vig bag den beskyttende røn inderst i Kalø Vig. 

Nappedam jolleafdeling er en superdejlig, lille klub hvor børn kan blive kaptajn i deres egen jolle og få ansvar under opsyn. Her er masser af hygge og sjov leg på vandet, frisk luft og godt kammeratskab, så du kan få mange dejlige oplevelser samtidig med, du lærer at sejle jolle. 

Vi sejler normalt mandag aften fra kl. 17.30 til ca. kl. 20.00 i perioden fra april til oktober.

Eneste krav er, at du er fyldt 8 år og kan svømme.

Du er vellkommen til at kigge forbi til en træningsaften om mandagen for at se, hvad der foregår, og eventuelt få en tur på vandet i en af følgebådene. Så kan vi snakke videre, om jollesejlads er noget, du har lyst til. 

Kontakt

For at høre mere om jollesejlads i Nappedam, kontakt: 
Jesper Pape Larsen
Tlf.: 23834535