Nappedam Bådelaug er blevet bedraget

9. juni 2025 20:08 , af Mads Andersen

Det er desværre lykkedes at bedrage foreningens kasserer for et større beløb.

Nappedam Bådelaug er blevet bedraget for et beløb på 100.000 kr.

Sagen er blevet anmeldt til politiet.

Bedrageriet har være meget udspekuleret. Der er tale om meget professionelle personer, som står bag, og det er meget psykisk belastende for den, det går ud over. 

Bestyrelsen har haft kontakt til banken, forsikringsselskab og politiet, men desværre må vi anse beløbet på kr. 100.000 som værende tabt.

Det får ingen betydning for driften af Bådelauget. Vi ville naturligvis gerne have brugt pengene på noget andet.

Bestyrelsen har fortsat fuld tillid til vores kasserer. Vi vil sammen med banken se på om, der er procedurer, der skal laves om. Dette selv om det gør driften af foreningen mere besværlig.

Samtidig vil vi sammen med Dansk Sejlunion forsøge at drage læring af situationen, så andre sejl- og idrætsklubber ikke ender i samme situation. 

Bestyrelsen er meget kede af situationen.

På bestyrelse vegne Mads Holmen