Børnedag i Nappedam d. 21/6 (husk tilmelding)

3. maj 2026 16:48 , af Camilla Storm

Kære børn – små som store – med tilknytning til Nappedam

Tag jeres forældre og bedsteforældre i hånden og kom til

BØRNEDAG I NAPPEDAM - SØNDAG D. 21. JUNI 2026 KL. 9.30 TIL CA. 13.00 

Vi skal lege, hygge og have det sjovt sammen, så vi kan lære hinanden bedre at kende.

Kl. 9.30 mødes vi i klubhuset, hvor Nappedam giver et stykke kage til jeres medbragte drikkevarer.

Så skal vi fange krabber og lave krabbevæddeløb, løse opgaver, pjaske, grine og blive våde, finde fine muslingeskaller, prøve en optimistjolle og koge suppe på de krabber, vi selv har fanget. 

Ca. kl. 12.15 spiser vi suppe sammen og også gerne egen medbragt mad og drikke.

Vi håber at se rigtig mange glade sejlerbørn og -børnebørn sammen med deres voksne fra alle havnens afdelinger.

Vi har brug for at vide ca. hvor mange vi bliver, så giv besked til Camilla Storm på SMS/tlf. 22679343 senest d. 16/6 og fortæl hvor mange børn og voksne, I kommer. 

Glade sejlerhilsner fra Camilla (C-48) m.fl.

Vedhæftede filer